tirsdag den 3. oktober 2017

Malerier A4

Tiden flyver afsted og bloggen bliver forsømt. Det er slet ikke for at beklage mig, for der sker så fantastisk mange skønne ting rundt om mig og min krøllede krea hjerne arbejder stadig på højtryk, både med alt det fantastiske som jeg arbejder med i haven og på værkstedet. Jeg regner med at der bliver lidt tid til at uddybe det hele når efteråret og vinteren sætter ind:O)
Lige nu vil jeg vise nogen af de små malerier frem som jeg har fået færdig i løbet af sommeren, de er alle i A4 format og sat i ramme m. "glas" 
På mit bord ligger en stak som jeg stadig arbejder på og når de alle er klar kommer de til salg her på siden til en yderst fornuftig pris !!!!!! :O)











Ønsker jer alle en dejlig tirsdag.

torsdag den 24. august 2017

Farver

Sensommeren kan mærkes og duftes og inden længe er det tid til at fordybe sig i farvernes univers på lærredet:) Hen over året samler jeg farver op fra naturen så kan de altid hentes frem til inspiration når jeg går igang med penselerne igen :O)



Rigtig god dag til dig derude i sensommer vejret.

lørdag den 29. juli 2017

Hænge potte skjuler

Jeg fandt lige denne fine potteplante i "Den lille vejbod" hos min datter på Amager i går og jeg blev så inspireret af alle hendes skønne planter der efterhånden hænger alle steder i deres hjem (og hun har rigtig mange fine små planter i "Den lille vejbod" allesammen til en flad 10èr :O) og boden hænger i indkørslen på Kongelundsvej 90 B hvis nogen skulle føle sig fristet.


I dag gik jeg så i gemmerne for at se om jeg ikke havde et eller andet gammelt krukkeværk der kunne bruges som hænge potte skjuler.
Den grønne her har Finn lavet i en formningstime i skolen for over 50 år siden så den forsøgte vi lige først med:) Et bor, en boremaskine og så lidt vand og så var det klaret:O)



Nu hænger den på mit badeværelse og er så fin. Der blev også lige boret huller i en anden hjemmegjort keramik skål, så nu er jeg godt på vej til at være med på trendèn med planter der hænger allevegne:o) så må vi se om jeg får dem vandet, men hyggeligt ser det ud og dejligt med lidt nyt liv i huset nu hvor ferien er slut og hverdagen banker på.


mandag den 17. juli 2017

Kurvemøbler / Bambusmøbler

Den første del af ferien er brugt, den skulle stå  på afslapning, jeg nåede at få læst 3 bøger så noget afslapning har der været:-), men Finn og jeg har også været lidt rundt i sommerlandet og har fået fyldt volvoen nogen gange :O) Vi kan vist lige så godt indrømme at vi ikke kan lade værre og at vi slapper af, når vi er ude og købe sjove, smukke og indimellem mærkelige ting, så nu bliver det vi ikke selv vil bruge lagt ind her og på Instagram hvor vi også hedder Fantast-fabrikken så må vi se om nogen bliver fristet af vores sommerfund :O)

Kurvemøblerne på det øverste billede er fundet nede ved Næstved, men de fik ikke lov at stå så længe for Stof og Stil i Herning fik øje på dem så de kan vist ses i deres sommer katalog i 2018:O)

Længere sydpå i det Jyske fandt vi de her kurvemøbler, som vi nu har på hånden, vi havde desværre ikke plads til dem i bilen da den var fyldt med andre gode fund fra Holstebro, men vi henter dem senere så hvis du er interesseret i nogen af dem så læg en besked her eller send en sms til mig på 40452049 så finder vi en god pris:O)



Denne her to personers sofa er der to af:O), og de er helt nye, de har stået på et lager hvor der nu skal ryddes op og det kan man vist også godt sige er tiltrængt:)




God sommerdag til jer alle:)



lørdag den 1. juli 2017

Sommer og ferietid :O)

Sommeren er godt igang og maling af hus går nu rigtig godt, til trods for et lille uheld/spild, men nu har jeg været oppe i alle tre gavle og der var meget langt både op og ned. Finn stod troligt vagt ved stigen så ingen panik (overvejede lige et kort øjeblik om jeg skulle ringe til Søren Ryge, måske jeg kunne være kandidat til en af udsendelserne om "de gamle" der bliver ved med at passe hus og have:O) 
Huset er malet, vinduerne er malet, soklen er malet, mangler lige lidt af træværket under udhænget men det må vente, nu skal vi holde lidt fri og læse et par gode bøger:O)


Vi runder nok et par loppemarkeder i ferien:O) er lidt bidt af det gamle jern lige for øjeblikket og vi skal en tur forbi Holstebro og hente en bilfuld skønne og sjove ting som står og venter på os:O)


Ud over at læse kunne jeg måske fordybe mig i de små malerier som jeg for øjeblikket arbejder på:O)


Rigtig god ferie til jer alle :O)

lørdag den 24. juni 2017

Gammelt skab, fantastisk fund.

Der sniger sig stadig et par gamle møbler ind i volvoen når vi mindst venter det:O) Men sådan et gammelt skab  til en helt rigtig pris det er næsten umulig at ignorere, så nu står den også og venter på at få en renovering når tiden bliver til det.


En glaskugle og et sølv fad til at støbe beton i og lidt andet godt:)


God weekend.

mandag den 12. juni 2017

Teak spisebord med hollandsk udtræk

Dette fine teak bord røg altså lige ind bag i volvoen forleden:O).... Og Ja.... jeg var faktisk holdt op med at købe møbler og sætte dem i stand... Meeeen ...  jeg kan godt mærke at det trækker lidt i prangeren i mig når jeg ser et godt tilbud, og måske er der andre gode fund der venter derude på at jeg tilfældig kommer forbi og ikke kan lade være med at gøre en god handel.
I løbet af sommeren skal pladen have en afrensning og jeg er sikker på at det bliver så fint.


Rigtig god dag til dig derude i sommerlandet:)