lørdag den 4. marts 2017

Leg med træ og kobber rør = skulpturer

Her kommer et par skulpturer som jeg med sikkerhed ved at nogen vil kunne lide og andre vil tænke at nu  bliver det lidt for skørt :O) Jeg har heldigvis et par voksne børn der ikke lægger fingrene imellem når de ser nogen af mine mere skøre kreationer, men men men..... jeg har jo besluttet at jeg laver det jeg synes er sjovt og det jeg bliver optaget af, og det er nok en meget god aftale at lave med sig selv når man nu alligevel ikke kan lade være med at eksperimentere med de ting der dukker op og forstyrrer hjernen :O) 





Et gammelt stykke træ fra haven er slebet lidt her og der og er sat fast på et par stykker kraftig ståltråd som er støbt ind i en beton klods. Lidt maling og lak og så kan man jo selv beslutte sig for hvad man synes det skal ligne eller ikke ligne:)


 Jeg fandt også det gamle kobberrør her ude bag huset og det er også lidt spændende at eksperimentere med (vi har efterhånden ikke meget der ligger og flyder rundt omkring mere, det meste er omsat til mærkelige kreationer)



Jeg er ikke nået så langt med eksperimentet men indtil videre har jeg denne her klar og har også fået lavet nogle ekstra fødder eller fundamenter af gamle teak bordskånere som jeg limer sammen og skærer ud:)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar