mandag den 29. februar 2016

Skulptur i haven.

Under fyrtræets store skyggefulde krone har jeg leget med jern og små keramik dukker.
Genbrug og kunst for sjov er det gennemgående tema for alt det der lige for øjeblikket foregår i vores gamle have, og det er ikke bare kunst for sjov, det er helt utroligt sjovt at gå og arbejde med.

Det hele startede med to gamle jernkrukker som ikke kunne holde på jorden mere og så en kasse affald fra keramikovnen hos Helle D. 


Alle de små Kewpies som de hedder:) har allesammen små skavanker som de har fået undervejs i processen og som man jo gør og bør, bliver den slags kasseret hos den seriøse kunstner:)
Men her hvor temaet er genbrug og kunst for sjov, her er det jo en gave at kunne lege med de fine små skabninger:O) 
Hvis skulpturen skulle have et navn så skulle den hedde Balance, jeg skal spare jer for den lange forklaring :) men nu jeg tænker efter, ingen tvivl, den skal hedde Balance.






Jeg arbejder videre og håber at frosten snart slipper så stole skulpturen kan blive færdig.

Hvis det skulle have forbigået din opmærksomhed, så er den den 30 april og 1 Maj vi åbner haven og du kan kommer og gå en tur i vores gamle have,
:O)

lørdag den 27. februar 2016

Ny interesse for gamle malerier.

I går havde jeg besøg i vores lille biks af en kunde som blev ret betaget af et af mine gamle malerier. Det er anden gang inden for kort tid at jeg oplever det og det er jo ret sjovt, at noget af det jeg selv har hængende på væggen også appellerer til andre.


Jeg har nogen stykker af de farverige billeder og nu vil jeg forsøge at få taget billeder af dem så de kan blive lagt på MALERIER til salg siden.
De vil også kunne ses til vores Åben hus sidste weekend i April

De to her er meget store den øverste 150 x120 og den nederste 120 x 100


Rigtig god weekend:O)

torsdag den 25. februar 2016

Motorsav, indhegning og efterlysning:)

Jeg laver indhegning til min kronhjort og jeg tror han glæder sig til sit helt eget sted :O)
og nej jeg er ikke gået helt fra forstanden men er dejlig tæt på:O)

Efterlysning!!!!
Hvis nogen har en kronhjort i metal eller anden materiale på omkring 30 40 cm og gerne vil sælge den så vil jeg rigtig gerne købe, send mig et billede og en pris på 40452049, så finder vi ud af noget.






Rigtig god dag.

tirsdag den 23. februar 2016

Forår i luften = Leg i haven.

De næste par dage er sat af til at eksperimentere og lege i haven:)
Gammelt og nyt zink er ved at blive samlet sammen, måske skal det stå her i en lille lysning som jeg lige har ryddet. Kastanier, bog og andre frø/frugter fra efterårets indsamling skal indgå sammen med stedmoder eller måske perlehyacinter, længere er jeg ikke nået men det er spændende hvor og hvordan det ender.



Jeg leger også lige lidt i drivhuset med det, der nok bliver en lidt overvægtig kronhjort :O)



Rigtig god dag.


søndag den 21. februar 2016

Lørdagens loppefund.

Hjemme igen med traileren fuld af gode ting.
Man ved jo aldrig helt hvad man render ind i når man bare kører på loppetur ud i det blå, men efter en køretur på godt et par hundrede km, var trailer og bil næsten fyldt op og denne gang med en del ting som nok skal indgå i projekt ÅBEN HAVELÅGE. Ikke så mange møbler som vi håbede på, men så må jeg lige runde de lokale loppeudsalg i dag og hvem ved måske er heldet med mig


De gamle keramik lamper som jeg absolut ikke kan lide, ihvertfald ikke som de oprindelig er tænkt, skal indgå i et HAVE PROJEKT :O) 

lørdag den 20. februar 2016

En blandet landhandel.

Der er ved at være lidt langt mellem møblerne og januar - februar har heller ikke budt på de stor nye fund, men det håber jeg dagen i dag laver om på, vi skal på en landlig loppetur og det ville være fantastisk hvis vi kom hjem med traileren og volvoen fuld af gode fund:)


Et par nye kuglelamper er der dog kommet til, en 18 cm og en 12 cm har fået den obligatoriske gule farve og begge er monteret med sort-hvid stofledning.


Disse fire skalstole med teak sæde fandt vi også forleden, de kunne være rigtig fine af håndmale på, men nu må vi se hvor langt tiden rækker, det kribler også lidt i fingrene efter at komme udenfor og lave sjove ting:O)

Lidt billeder fra udstillingen hvor der er ved at være tyndet godt ud, jeg krydser fingre for at vi finder gode ting på dagens loppetur.





Rigtig god weekend.

søndag den 14. februar 2016

Chatol i ny farve.

Der er lidt langt imellem de nymalede møbler lige for øjeblikket, selv om jeg har masser af dejlig tid og helt har sluppet ansvaret i forhold til arbejdslivet, så kan jeg sige som alle de andre nyslåede pensionister Hvor f..... bliver tiden af!!!??
Nå men denne gamle sag er endelig blevet færdig, den var oprindelig bejdset mørkebrun og lakeret og det betød at der hvor den var slidt trængte bejdsen igennem grunderen, så den har fået alle former for grunding:) og derefter faktisk 4 gange maling fordi jeg ikke kunne beslutte mig for hvor mørk den skulle være.
Finn har arbejdet ihærdigt med skufferne så de allesammen glider som de skal, sjovt som man kan have tålmodighed på forskellige måder, jeg kan jo blive helt hysterisk når skuffer ikke glider ordentlig og synes det tager voldsom lang tid at slibe og høvle til og der står han så en hel lørdag formiddag og siger igen og igen: det skal vi nok få til at virke :) 

og






fredag den 12. februar 2016

4 malerier meget tæt på færdig:)

Det kan være ret svært at få farverne rigtig frem på skærmen, især de helt lyse farver kan drille, og et maleri bør vel også nok ses i virkeligheden men her kommer noget af det jeg har gået og arbejdet med i den sidste tid.
Jeg overvejer om malerierne denne gang skal have navne? folk som tidligere har købt et maleri af mig har spurgt efter et navn på maleriet:) jeg har selv tænkt et par navne men kom gerne med foreslag hvis noget lige dukker op når du ser billederne.

80 x80


170 x 60
Dette billede kan også vende lodret, og de næste to billeder har jeg også endevendt så man kan se hvordan de ser ud når de hænger omvendt:)

 80 x 60



80 x 60




torsdag den 11. februar 2016

Afbrydelser i male processen ...

Jeg er næsten i mål med et par malerier men syge børn og pressede forældre stjæler nogen gange tiden fra pensionisten her:) så derfor bliver det lige til et par af naturens fantastiske maleriske underværker der kommer til at stå som pausebillede mens jeg starter Volvoen og suser til hovedstaden for at passer syge børn :O)




Malerierne kommer i morgen og så har jeg også næsten et nymalet chatol klar.
Rigtig god torsdag.

mandag den 8. februar 2016

Skulptur af "skrald" - Genbrug af materialer - Sjov med frasorteringerne eller hvad man vil kalde det.

Jeg har fået en kasse frasorteret keramik af en kreativ artsfælde, eller vi kunne kalde hende en af de nye venner der er dukket op i mit liv indenfor de sidste par år, eller en malerven/lærer for hun har lært mig at have lidt løse håndled når lærredet er under bearbejdning:) alt i alt er hun en af dem der beriger mit liv og det er jo en kæmpe gave at møde den slags mennesker her i en moden alder:O)


I kassen er der spændende ting som jeg for øjeblikket arbejder lidt med.

En håndfuld skår !!!



Det der engang var et stort flot fad, er nu blevet til en skulpturel ting som skal stå i haven, inde mellem træerne, i nærheden af den udendørs kassereol.
Nu venter vi kun på at vejret bliver så godt at vi kan komme ud og stille den op :O)


Et andet skulpturel forsøg er igang med disse fire gamle plast stole


Og endelig i går hvor vejret viste sig fra sin bedste side trak Finn og jeg i flyverdragterne og tog boremaskinen under armen for nu skulle første trin tages.
Stolene blev vendt og drejet og balance punktet fundet og så blev der skruet skruer i (jeg ved ikke lige hvad alle dem der gik tur ude på vejen tænkte, men jeg forstår jo godt hvid nogen tænker at vi er lidt småskøre:O) De blev sat fast i jorden med laaaaaaaange jernspyd så håber jeg de holder for skulpturen ender med at blive tung.


Næste trin er at de skal have et lag beton, meget gerne så de er dækket med et tyndt lag beton og på den måde fremstår som en samlet enhed, Uha det ved jeg ikke helt om det vil lykkes men det skal prøves for ideen har svirret i mit hoved siden efteråret og jeg har spurgt kloge beton folk til råds og special beton er nu bestilt hjem så jeg krydser fingre og håber på det bedste.


Når beton belægningen er lykkedes, så kommer vi til det helt sjove, for så skal de små dukkeagtige figurer (som ligger i kassen) støbes ind i skulpturen, der har allesammen en defekt af en eller anden art men det betyder jo slet ingenting i den måde jeg skal bruge dem på:)

Hvis alt lykkes kan det færdige resultat ses i weekenden d. 30 april og 1 Maj hvor vi har 
ÅBEN HAVELÅGE
Uha jeg elsker genbrug på denne her måde.




lørdag den 6. februar 2016

Streger i sort hvid

Lige for øjeblikket har jeg denne liggende på mit bord, det fungerer som aften hygge arbejde for mig:)
Som nogen ved, så er Kronhjorten et af mine yndlinge, så nu skal det lige afprøves om det kan fungere i sort / hvid streg.