tirsdag den 31. maj 2011

En til os selv

Jeg forsøger mig lidt frem med denne her, oprindelig var der et spejl på lågen men da den skal stå i en lille gang hvor der hænger et fint teakspejl har vi indtil videre pillet spejlet at, nu tror jeg lågen skal fungere som nøglebræt ihvertfald i den ene side så nu skal vi bare finde nogle små fine / sjove knager.

mandag den 30. maj 2011

Nu er det ganske vist

Så skulle det være ganske vist, jeg har lige fået en tilbagemelding fra broderen min om at han gerne vil sælge nogle eksemplarer af de fine blomsterbilleder fra 70èrne
Et sæt med 6 stk kommer til at koste 50,- plus porto (jeg vil tro det er 8 eller 12 kr)
Han har lovet mig at nøjagtig porto og konto nr hvor beløbet skal sættes ind kommer i aften, så fortsættelse følger:o)


søndag den 29. maj 2011

Lopper fra 1917



Gårsdagens loppetur gav virkelig skønne og  for os sjældne fund, tre karlekammersenge fra 1917 vi fik en lang spændende historie om sengene som er lavet til Høng landbrugsskole da den startede, hvor er det sjovt at købe lopper når historien på den måde følger med :O)



Skønt lille bord

Lyngby

Jeg talte med ejeren af denne her, det var hendes ungpigeskab som hun kaldte den og man skulle tro at hyldepapiret også er fra ungpigetiden:-)


endnu et fint lille teakbord

Ja hvor heldig har man lov at være?

Køn er den ikke men rigtig sjov, en mini øreklapstol og den er godt brugt med fedtede skjolder på armlænene, nu må vi se om de kan renses af.



Fin størrelse ikke?

lørdag den 28. maj 2011

Bjørn Wiinblad

På et loppemarked i dag fandt vi disse fire Bjørn Wiinblad plakater, de er ifølge ham vi købte af fra en udstilling som Bjørn Wiienblad havde i Texas i 1991 og dengang købt af hans farmor som fik dem signeret af Wiienblad.
Fortsættelse følger i morgen for der var andre skønne fund som kom med hjem.








fredag den 27. maj 2011

HJÆLP HJÆLP HJÆLP

Så kom vi hjem med vores sidste køb og nu har vi brug for gode råd og kommentarer for hvad kan og skal disse pulte bruges til, skal de stå ude og være som de er, i drivhuset, som en del af et udekøkken eller bare ude fordi de er unikke eller skal de males, have tapet, plast og bruges i køkkenet, stue, gang eller måske skal benene skæres af så de kan fungere som tegnebord i børneværelset. De har stået på en fabrik og er ret slidte men også ret sjove, så kom endelig med en kommentar måske har du en tanke vi kan bruge.


H. foran 98 bag 103 D. 52 B 68
denne her har en skuffe og der kan laves en hylde nederst.

H for 104 bag 116 D 77 B 94
denne her har de fineste rum bagerst på pladen.




H foran 107 bag 112  D 66,5 B 66,5
denne her har låge og en hylde og bagerst på pladen små rum.


Gode tanker fra bloglæsere

Et par trofaste bloglæsere har i denne uge tænkt på os i forbindelse med ting de skulle af med, det er da rigtig fantastisk, så i dag får vi spændende arbejdspulte hjem som vi har købt, glæd dig de kommer på bloggen senere i dag, de er godt nok stærkt medtaget så nu kører den kreative del af hjernen på højtryk for at finde ud af hvad vi skal gøre ved dem.
Vi fik også en mail fra hende her, men desværre, hun bor ovre i det skønne jyske land og det blliver lidt for langt og lidt for dyrt, men kig ind på hendes blog Kokholmsk det har hun helt sikkert fortjent.

Et sort bord med finurlige fliser
Finn stod med hammeren i hånden for vi havde besluttet at disse fliser ikke skulle bevares men han kunne ikke få sig selv til at slå dem i stykker og da det ofte er klogt at lytte til sin indre stemme, fik de lov at leve og i stedet tonede vi farven til træet ind efter fliserne så nu er det ikke så ringe endda :o)
Iøvrigt er bordet fundet på genbrugsstationen af Line, se også hendes dukkehusfund lige her



onsdag den 25. maj 2011

Havearbejde og prøvesmagning af Stevia

Efter flere dage med dejlige regnbyger var dagen i dag sat af til havearbejde så ingen nye møbler i dag men vi prøvesmagte vores Stevia og ingen tvivl, bladene smager meget sødt men det er jo også meningen for Stevia skulle gerne om nogle få år erstatte sukker i mange industrifremstillede madvarer, men der bliver også forsket i at bruge den til behandling af sukkersyge :o) og tilsyneladende har den ingen bivirkninger så det er vildt spændende at følge med i den udvikling og i år har vi så sået den og nu står de i drivhuset og vi glæder os til at se dens udvikling.


Billedkollage fra drivhuset i dag, roserne er helt alm små potteroser som er plantet ud for flere år siden og når de står i drivhuset har man blomster fra begyndelsen af maj og det er da helt fantastisk.

tirsdag den 24. maj 2011

Brækket ben ingen hindring

Denne nye kurvestol var kasseret da den var flækket i træet ved de bagerste ben men Finn fandt lim, skruer og skruetvinge frem og da limen var tørret, gav jeg selve flettet en omgang med den grå spraydåse (den der superspray der bare dækker første gang) og træværket blev malet med en lidt lysere grå og så en tur til symaskinen hvor en genbrugs bluse, sengetøj og lidt nyt terned stof blev til en hynde så nu får den lov at leve lidt endnu og det har vi det rigtig godt med :-)



mandag den 23. maj 2011

TAK TAK TAK :o) OG ET PAR SKABE

  Vi har i forbindelse med giveawayen og perleblogger hos Karen Klarbæk fået så mange positive kommentarer til vores blog og vores ting, det har virkelig været overvældende, jeg har fået svaret på nogen men har ikke nået alle, så tusind tak til alle, det giver rigtig meget lyst og energi til at lave nye og spændende ting. Det fine solskinstæppe er sendt afsted til Sverig sammen med ikonet og blomsterbillederne og jeg skylder lige at fortælle at tæppet var lavet af Line med bloggen Husflid-skabet vi har flere af Lines tæpper til salg i vores lille biks:-)

     
 TO SKABE BLEV FÆRDIGE I DAG, DETTE KØKKENSKAB MED GLASSKUFFER HAR VI                                    MALET OG GIVET FANTAST-PLAST PÅ BAGPLADEN


Den ene af skufferne har et afslag i det ene hjørne.


DETTE LILLE SKAB FIK OGSÅ EN GANG MALING OG INDE BAG LÅGEN GEMMER SIG DET ORIGINALE HYLDEPAPIR MED ET FINT KLØVERMØNSTER.



søndag den 22. maj 2011

VINDEREN AF GIVEAWAY og en gammel seng

                Vinderen blev: Annefia med bloggen Fialand.
          Rigtig hjertelig tillykke med solskinstæppet, ikonet og
                                        blomsterbillederne
    Send mig din adr. Annefia og jeg vil straks sende giveawayen til dig


Den gamle seng som vi fandt på et loppemarked for nylig har fået en gang sæbevand og det var ret tiltrængt og så endte det med at de gamle billeder fik lov at leve lidt endnu. Sengen har været malet mange gange og indimellem også malet lidt ud på sidepladerne men det har vi skjult ved at lade malingen gå få cm ind på alle pladerne (modellen har nået en alder hvor bevidstheden om at der bliver taget billeder er fuld udviklet:-)





 Anders and med sutteflaske i den ene hånd og cigar i den anden hører vist en svunden tid til :o)